Vindblæst Ene på Sønderho Hede. Foto Nick Nyland.
De sylespidse nåle sidder i kranse på tre på grenene.
Koglerne modnes i løbet af 2-3 år og ændrer farve fra grøn til blådugget.
Foto Nick Nyland.
Umodne og modne Enebærkogler. Foto Nick Nyland.
Almindelig ene. Foto Kim Fischer.
Ene Enebusken i nærheden af Postes skov vest for Nordby. Foto Søren Vinding.
Enebær-Bladmåler. Foto Nick Nyland
Denne sommerfugle larve er en målerlarve, som fouragerer på enens nåle.
Ene Enebuske ved stien rundt om Gåsehullerne. Foto Søren Vinding.
Vestenvinden på Fanø har formet busken.
Kendetegn
Stedsegrøn busk eller lille træ på 1-10 meter.
Som ung er grenene grønne med årene de brune, ligesom busken gradvist kan få en rusten skygge.
Formen og størrelsen er stærkt påvirket af vækstbetingelserne.
Nålene er spidse og stikker ud og sidder i trekantede kranser på grenene.
Findested på Fanø
Sjælden på Fanø men kan findes nogle steder på Sønderho Hede og i klitterne.
Vokser på heder, overdrivelser og i åbne skove og er meget letintensiv.
Hvornår på Fanø
Året rundt.
Naturhistorie
Den ene er tvebo, dvs. at ligesom Taks er der både mandlige og kvindelige planter.
De mandlige blomster er gule, og der er vindbestøvning.
Kuglerne på de kvindelige planter er frugtagtige med aromatisk duft. De er 2-3 år gamle til at udvikle sig fra umoden grøn kugle til sort blå dugkugle.
Fås især i Jylland og Bornholm.
Kulturhistorie
Den ene immigrerede for 10.000 år siden til de nordiske lande med de første mennesker.
I Norge er der fundet enkelttræer, der er mere end 1000 år gamle og stadig friske i træet.
Tørrede bær bruges som et krydderi i vildtretter og udgør gin-essensen af gin.
Tidligere blev Ene brugt til at ryge mod lugten af ild i stuerne og forebyggelse af sygdomme.
Anvendes stadig til rygning af kød og pølser for at øge holdbarheden og give velsmagelse.
Links
Kordinater
Siden er udarbejdet af: Nick Nyland juli 2015