Ellesump fra Fanø. Foto Nick Nyland.
Rødel klarer sig fint med rødderne i vand i modsætning til mange andre træer.
Unge “kogler” på Rødel. Foto Nick Nyland.
Rødels hunrakler fra sidste år. Herfra drysser frøene (nødderne). Foto Nick Nyland.
Hunraklerne danner små kogler. Foto Nick Nyland.
Frø (nødder) fra rødel. Foto Nick Nyland.
Rødel med rakler. Foto Nick Nyland.
Hanraklerne er hængende, mens hunraklerne sidder på udstående stilke og efter befrugtningen kommer til at ligne små kogler.
Blad fra rødel. Foto Nick Nyland.
Kendetegn
Middelstort, ind til 25 m højt træ med grålig stamme.
Bladene grønne, nærmest runde med fint-takket rand. Unge blade er let klæbrige.
Veddet antager en karakteristisk teglstensrød farve, når det kommer i forbindelse med luftens ilt, fx ved fældning.
Rødel har rakler. Hanraklerne er hængende, mens hunraklerne sidder på udstikkende stilke og ved blomstringstiden i marts-april ligner små grønne “kogler”.
Findested på Fanø
Sumpede skovområder og langs bredden af Fanøs små vandløb og vandhuller.
Hvornår på Fanø
Hele året.
Naturhistorie
Efter befrugtningen åbner rødelens “kogler” sig, og i efterårs- og vintermånederne drysser frøene (nødderne) ud. Nødderne er en yndet spise for småfugle, jvf. link herunder.
Rødel vokser i det meste af Europa. Nordgrænsen går gennem Mellemsverige, hvor fætteren Gråel tager over.
Kulturhistorie
Det latinske navn Glutinosa kommer, forid unge blade er fedtede.
Det danske navn, Rødel, kommer fordi veddet bliver rødt, når det saves over.
Rødel bliver ofte brugt som hæk-plante i fugtige områder og når man skal have en hurtigtvoksende hæk.
Links
Kordinater
Siden er udarbejdet af: Nick Nyland Marts 2015