Alexander og Benjamins røde fluesvamp

Alexander og Benjamin har været på jagt efter “Naturen Hvor Du Bor”. De fandt svampe, bregner, græsser, blomsterplanter og en spændende grøn bladhvepselarve. FanøNatur fik lov til at dele deres oplevelser. I dette skrift koncentrerer vi os om den flotte svamp, de holder i hånden. Det er Rød fluesvamp. Navnet har den fået, fordi man i gamle dage bekæmpede staldens fluer med svampen. Den blev most, blandet med lidt mælk, tilsat sukker og smurt på staldvæggene. Fluerne ville have sukker, men døde af at spise den giftige svamp.

Fluesvampe.
Blandt fluesvampene findes de farligste giftsvampe, men også et par spiselige.
Det vigtigste kendetegn for fluesvampene er den store knold ved basis af stokken. Desuden har de fleste en hudagtig ring foroven på stokken, som dog kan falde af. Lamellerne hos fluesvampe er altid hvide, og bliver ved med at være hvide. Lamellerne er desuden frie, det vil sige, at de ikke rører ved stokken. Knolden kan man se på drengenes fluesvamp. Hvis man vil se de andre kendetegn, så må man bruge linket nederst på siden.

Selvom Rød Fluesvamp indeholder i kraftigt giftstof, så er der mange dyr der spiser af svampen, orme kravler op i svampen gennem roden og snegle spiser direkte af hatten.

Du kan se flere foto og læse mere om Rød fluesvamp ved at klikke her.

Skriver du ”fluesvamp” i søgefeltet får du en oversigt over de fem fluesvampe, vi har på Fanø.

OBS. Klik på foto for at se dem i stort.

Tekst og foto: Søren Vinding.