Hvad får Dyndløberen livet til at gå med på Fanø?
På verdensplan er der ca. én million insektarter – i Danmark knap 20.000. Ca. 3.700 af dem er biller. I begyndelsen af 1900-tallet skrev Victor Hansen 23 bind i serien, Danmarks Fauna, om biller. Det bliver lidt for meget til FanøPosten, så jeg vil koncentrere mig om løbebiller. Dem findes der godt og vel 300 af i Danmark. Nogle af dem løber rundt på Fanø og er nemme at få øje på f.eks. de store Carabus-biller. Dem er der tredive af. Én af dem er Dyndløberen. Den passer lige til en klumme af denne størrelse.
Dyndløberen er sjælden i Danmark, men ses forholdsvis tit på Fanø især på stranden og de fugtige områder mod vest. Navnet har den fået, fordi den ”løber” i det fugtige dynd. Det er en ca. 2 cm stor sort bille. Dens overside har et bronzeagtigt under tiden grønligt skær. Dækvingerne har nogle store dybe ofte kobberfarvede gruber placeret i rækker mellem tre ophøjede længderibber. Hovedet er glat og fint. Brystet er punkteret.
Hovedparten af en Dyndløbers dag går med jagt. Det er en grådig rovbille som fanger orme og smådyr særlig i de fugtige områder, men den kan også fange haletudser og småfisk under vandet. Den er udstyret med en slags ”dykkerflaske” under dækvingerne, så den kan være under vand i lang tid. Dyndløberens larve har stort set samme adfærd som den voksne. Navnet har den ikke, fordi den løber meget omkring. Billeforskere siger, at den gennemsnitlig bevæger sig 2,5 m dagligt.
Man kan se Dyndløberen allerede fra marts måned, men den er mest aktiv i maj, hvor parringen foregår. Hunnen lægger 10 æg i løbet af sensommeren og tidlig efterår. Når alt det er overstået, så går Dyndløberen i hi. Det sker på steder, som skal være tørre hele vinteren. Dyndløberens ideelle levested er derfor på kanten mellem den våde strandeng og den tørre klit.
Dyndløberen er en truet art, så træd ikke på den, hvis man møder dyret. Det er også vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at opretholde dens levesteder på Fanø.
Tekst: Søren Vinding.
Foto: Fra FanøNaturs hjemmeside.