”Disse ubetydelige skrammer behøver ingen vejbred” siges i 1. akt af Shakespeares Romeo og Julie. Nogen var kommet op at slås og havde skadet hinanden. Vejbred kunne bruges, hvis det var alvorligt. Den har nemlig sårhelende egenskaber. I dag vil man vel ikke bruge den til sår, men det er dumt at glemme plantens mange egenskaber. Den er f.eks. god mod insektbid og ”forbrændinger” fra brændenælder. Pluk et blad, nuller det så det safter lidt og gnid det på det stukne eller brændte sted – og så er det jo godt, at vejbred kan findes overalt, hvor der er insekter og tit står ved siden af brændenælder.

Vejbred var i ældre tider lægmands universalmiddel mod mange sygdomme. I V.J. Bøndergaards ”Folk og Flora” bind 4 s. 68ff er nævnt alle de mange ting, den blev brugt til – også at en klog mand påstod, at man var sikker på at vågne på rette tid, hvis man lagde et vejbredblad under hovedpuden. Bøndergård fortæller også om at vejbred er godt for fordøjelsen.

De unge blade kan bruges som en grøntsag med smør til f.eks. et stykke koldt, kogt kød eller flæsk. Stuvet Vejbred er også velsmagende. Bladene renses godt i flere hold vand, koges til de begynder at blive møre, tages op og hakkes. Lav en opbagt sovs og rør de hakkede blade i sovsen. Smag til med salt og peber. Spises til stegt fisk eller stegt flæsk. Bladene smager bedst her om foråret.

På Fanø kan du finde fire vejbred-arter. Hvis du vil vide, hvordan du kender dem, så klik på navnene herunder.
Glat-vejbred er bedst egnet til plaster. Den findes ved alle vejkanter.
Lancetbladet vejbred kan bruges. Findes også ved vejkanter.
Strand-vejbred er sukulent, så klem den godt, når den skal bruges til plaster. Findes på strandenge.
Fliget-vejbred er sjælden.

Tekst og foto: Søren Vinding.