Langhalse - et mærkeligt krebsdyr

I 1603 beskrev en italiensk naturforsker i bogen “Ornithologia” et gåsetræ og tegnede det som på det første foto. Man troede de mærkelige frugter på træet faldt ned og blev til knortegæs eller bramgæs – nogle af Fanøs almindeligste gæs. De yngler jo højt imod nord, så man havde aldrig set deres æg.

Gæs var altså frugter fra et træ. I juletiden var det jo meget praktisk, især når man dengang af og til skulle faste bl.a. ved ikke at spise kød. Som frugt fra et træ hørte gåsen jo ikke med til kød, så den smuttede med blandt fastens grøntsager.

I går på årets korteste dag fandt vi i FanøNatur et bund af disse “gåsefrugter” på stranden ved Rindby. De kan ses på de resterende billeder. I dag kaldes frugterne langhalse og den her fra Fanø er Glat Langhals. Gåsehistorien blev aflivet af Charles Darwin. Han arbejdede meget med langhalse bl.a. i samarbejde med Zoologisk Museum i København. Museet modtog som tak en samling af 77 forskellige langhalse fra Charles Darwin som tak. Denne berømte samling kan endnu ses på museet.

Glat Langhals er i slægt med ruerne, de små hvide “vulkaner” som sidder overalt, på hvad der nu er at sidde på i havet omkring Fanø, Både ruer og langhalse ligger på ryggen og fange føde med deres ben. Langhalsen bruger en del af kroppen nemlig den lange “hals” (se foto 3) til at hæfte sig fast med. Det er sikker denne hals lighed med en gåsehals, der har fået middelalderens folk på tanken om gåsefrugter.

I sommers blev der også fundet Furet Langhals på Fanøs strand. Langhalsene vil normalt gerne have varmere vand. Derfor bliver der normalt ikke fundet så mange ved Danmarks kyster.

Tekst Søren Vinding. Foto klik på billedet, så kommer navnet på fotografen frem.