På og uden om Fanø er et af livsvilkårene, at vandet kommer og går. Skal man kunne klare sådan et liv, skal man være specialist. Det gælder alle både mennesker, dyr og planter. Fanøboerne har efterhånden fået udviklet øen, så man det meste af tiden ikke behøver at bekymre sig om hvor meget vand, der er i naturen, men af og til både ved lav- og højvande er der problemer. Naturen viser hvem der bestemmer. Det synes jeg er én af de store fordele ved at bo på Fanø. Bor man her længe nok, bliver man specialist i at leve sammen med naturen – og med vandet.

Vil man finde de rigtige specialister, skal man kigge efter dyr og planter. De har boet her mange år. Det ser man hos Kællingetand, hvor vi har tre arter på Fanø, der alle har specialiseret sig til at gro forskellige steder. Der er kællingetænder både til våde og tørre steder. Specialiseringen er gået videre end hos øboerne. Fysiologisk er der jo meget lidt forskel på os, hvad enten vi bor i Sønderho, Rindby eller Nordby.

På de tørre steder finder vi Klit-kællingetand. En lav plante med små, grove og tykke blade. Hele planten er fuld af hår. Hårene og de små blade nedsætter fordampningen. I de tykke blade kan der gemmes vand. Og så har den et rodsystem, som kan nå langt ned i jorden.

På de våde steder finder vi Sump-kællingetand. En større plante med hul stængel og meget få hår. I sumpene er det svært for en plante at få ilt til sine rødder. Det klares ved at have en hul stængel, så luftens ilt kan komme til rødderne. Fordampningen er ikke et problem for denne art.

Og så er der Almindelig kællingetand. Den finder vi på gennemsnitssteder. Nogle gange går det godt, så stråler blomsten rigtig gult. Når det går galt, så finder man kællingetand med orange og røde blomster. Planten udvikler kummerformer.

Tekst og foto: Søren Vinding
Se mere om kællingetand ved at klikke her.