Når jeg kommer til Andalusien – og det gør jeg ofte – så skal jeg altid have en kanin gryderet. De er som regel lavet, ja med kanin og så egnens grøntsager og krydderurter. Det smager og dufter kraftigt og godt. Det er nemt at lave: Skær kaninen i 8 stykker, krydr med salt og peber, og brun stykkerne af i en gryde. Hæld væske og urter ved, og lad kødet simre i ca. 40 minutter, siger opskriften. Men at få den spanske smag frem er ikke helt så nemt, Det kunne være en fornøjelse, hvis Fanøs dygtige kokke ville bruge deres kunnen på nogle af de tusindvis af kaniner, vi har her på øen.

Vildkaninen stammer fra den Iberiske halvø, så de har selvfølgelig en længere tradition for at bruge deres kødreserve fra naturen, end vi har på Fanø. Kaninerne blev vist først sat ud på Fanø i begyndelsen af 1900-tallet. Det er også senere end i resten af Danmark. Der fortælles af kong Valdemar Sejr fik sat kaniner ud på en række danske øer i 1200-tallet. Valdemar var ligesom mange på Fanø meget glad for at gå på kaninjagt.

Med tiden er vildkaninen jo blevet tæmmet. Der kom rigtig gang i den proces i 1500-tallet da den katolske kirke deklarerede, at kød fra unge kaniner var fisk. Så kunne man jo spise den i fastetiden. I dag har vi jo også en del debat om, hvad man skal spise. Måske kan den debat kvalificeres ved at smide nogle af Fanøs vildkaniner ind i debatten. Det er begrænset mængder CO2 et kilo vildkaninkød belaster verden med.

Se mere om vildkaninens naturhistorie på www.fanonatur.dk.

Tekst og foto: Søren Vinding og Bent Carstensen (foto 1)