Kendetegn

Kendetegn: Kropslængde 12-19 mm. Hovedet er karakteristisk med et par halvstore, udstående kugleformede øjne, og mindst lige så bredt som brystet. Hovedets farve er grønt med blå nuancer iblandet. Munddelende (labrum) er hvidgule. Kindbakkerne (mandiblerne) er kraftige og overlappende. Antennerne er kobberfarvede med 11 led, som ses hos begge køn. Benene er lange og kobberfarvede med korte, hvide hår.

 

Dækvingerne samt brystet er grønt med en metallisk glans. Rundt i kanten af dækvingerne er disse kobberfarvede. På hver dækvinge ses 5 hvidgule pletter: 4 langs kanten og 1 midt på, som ofte kan være omgivet af en brun farve.

 

Grøn sandspringer er almindelig i Danmark på lune lokaliteter, dvs. steder, hvor der er sol og læ. I skoven træffes den ofte i lysninger og langs veje, hvor Solen bager.

Den voksne sandspringer lever af insekter og smådyr, som den fanger, enten på jorden eller i luften. Larven lever i en lodret hule i jorden, hvor den sidder på lur efter bytte, som den trækker ned i hulen og fortærer.

 

(Et lille trick, hvis du vil tage billeder, er at lægge dig fladt ned, og kravle hen til den)