Fuglekonge er en almindelig ynglestand- og trækfugl på Fanø.

Danmarks mindste fugl. Den måler kun 8,5-9,5 cm fra hale til næbspids, og er en meget kompakt lille fugl med et relativt stort hoved. Undersiden er brunligt hvid, og oversiden er grønlig. Vingerne er sortgrønne med et tydeligt hvidt vingebånd og tydelige lyse spidser på tertiærerne. Det mørke øje er omkranset af lyse fjer, hvilket giver fuglekongen et åbent og nysgerrigt ansigtsudtryk. Både hanner og hunner har et gult issebånd indrammet af sorte kanter, og hos hannen dækker de gule fjer over et orange parti, som ses mere eller mindre tydeligt ved bevægelse af issefjerene. Sangen er ofte svær at høre for ældre mennesker, idet den ligger i et meget højt toneleje. Kaldet er et fint, højtonet, let vibrerende “si-si-si”.

Ses overalt, hvor der er bevoksninger, så som haver, krat, lunde og skove. Yngler i Klitplantagen.

Ses året rundt. Om efteråret gæstes Fanø af mange fuglekonger nordfra.

Reden er dyb og tyk, og den bygges af mos, lav og spindelvæv og fores med fjer. Reden fæstnes tæt til en overhængende gren med spindelvæv, således at grenen i nogen grad blokerer for adgang til reden. Reden bygges af begge køn, selvom hannens indsats varierer noget fra par til par. Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og der lægges normalt to kuld i løbet af en sæson. Som regel består hvert kuld af 7-10 æg, som udruges af hunnen på 14-17 dage. Ungerne fodres i reden af begge forældre i op til tre uger. Føden for både unger og voksne består fortrinsvis af insekter og edderkopper.
Yngler hovedsageligt i nåle- og blandskov, dog undertiden i mere åbne skovtyper og parker. Da reden typisk placeres i nåletræer findes arten dog aldrig ynglende i ren løvskov.
Hårde vintre tynder stærkt ud i bestanden af fuglekonger, men deres yngledygtighed gør, at de ret hurtigt kan opbygge en stor bestand igen.