Almindelig ryle er en af de mest almindelige vadefugle på Fanø.
Kendetegn
Den almindeligste af vore små vadefugle. Den har normalt forholdsvist langt, sort næb med nedadbøjet spids og sorte ben. I yngledragt har den et meget karakteristisk mørkt skjold på bugen som ikke ses hos andre småvadere. I vinterdragt forsvinder bugskjoldet og bugen bliver hvid, mens oversiden er ensfarvet gråbrun. I flugten ses tydeligt hvidt vingebånd og brede hvide kanter på sort overgump.
Findested på Fanø
Træffes ofte på Veststranden, hvor de fouragerer sammen med sandløbere. Samles i store flokke under højvande på faste højvandsrastepladser så som Keldsand øst for Sønderho. Yngler på Grønningen.
Hvornår på Fanø
Ses året rundt. Mest talrig om efteråret fra sidst i juli til oktober.
Naturhistorie
Optræder med flere forskellige racer på Fanø. Nordfra kommer Nordlig ryle på træk og som vintergæst, mens de få ynglefugle på Fanø tilhører racen Engryle.
De nordlige ryler optræder på Fanø i store flokke, i august/september kan flokkene bestå af mange tusind individer.
Kulturhistorie
Da Jesus blev korsfæstet, skreg rylen “rylt ham! rylt ham!”.
Rylen står på tørvestakkene og råber til dem, der kører forbi: kør te, kør te! men bekkasinen siger “turrr!” (som til en hest der skal standse). Flere talemåder anvender rylen: At være så tynd som en ryle (om den langbenede). “Ryle” = øgenavn til pige med lange tynde ben. “Rylebenet” = den usikre en vaklende person står på halvandet ryleben og et spadeskaft.