Kendetegn
Årevinget insekt af snyltehvepsfamilien.
30 mm. Ensartet rødbrun på krop og ben.
Trådformede antenner af næsten samme længde som kroppen.
Store facetøjne, to par stive glasklare vinger med tydelig åretegning, lang smal leddelt bagkrop med indsnævring på midten.
Hunnens læggebrod ses i reglen ikke, da det er trukket ind i en skede.
Findested på Fanø
Overalt, hvor der færdes kålsommerfugle.
Hvornår på Fanø
April til oktober.
Naturhistorie
Når hunnen har spottet en kålsommerfuglelarve, sætter hun sig på den og borer sin læggebrod ind gennem huden. Æggene sprøjtes ind i kroppen på kålormen, hvor udviklingen fra æg til hvepselarver finder sted.
Efter nogle uger bryder larverne ud gennem værtens hud og spinder gule lodne kokoner ved siden af den afdøde kålorms tomme hud.
Larven overvintrer i kokonen for næste forår at gnave sig ud som voksen hveps.
Til forskel fra hvepselarverne spiser voksne snyltehvepse kun nektar og honning.
Kulturhistorie
Larver af snyltehvepse dræber deres vært.
Denne egenskab gør snyltehvepsene anvendelige til bekæmpelse af skadedyr.
I drivhuse og gartnerier har denne biologiske og økologiske metode til udryddelse af skadelige insekter været anvendt i mange år.