Springhaler er en dyreorden blandt leddyrene.
Omtalen i denne artikel er en generel omtale af springhaler, men fokuserer på de såkaldte blå Collembola, som man nogle gange finder i store mængder på Fanøs strand.
Blandt dem er den mest almindelige art Strandengs-tornspringhale (Hypogastrura vernalis).

Meget små dyr. På Fanøs strand er de ca. 2 mm lange, men de kan være op til 6 mm.
Kroppen er blå på Fanøs strand, men de kan være sorte og hvide.
De har 6 ben som insekter. De er vingeløse og har et par antenner. De har en springaffel,i bagenden.

Ofte får man øje på springhalerne på stranden, når de er mange, mange sammen. Der kan være så mange springhaler samlet, at de næsten ligner oliepletter. Men ”pletterne” bevæger sig eller rettere, de springer. Springhalerne er nemlig udstyret med en spring-gaffel. Udløser de den, så slår de en forlæns saltomotale – og væk er de.

Springhaler finder man i de øverste lag af jorden over alt på Fanø. De strandengs-tornspringhaler vi har foto af her er fra Fanøs strand.
Her kan springhalerne forekomme i gigantiske mængder – faktisk helt op til to millioner pr. kvadratmeter.
På ferskvandssøers overflade og møddinger kan springhaler ligeledes optræde i gigantiske antal.

Man skal være vaks, når man kigger på springhaler. De bærer nemlig ikke deres navn uden grund. Mange af dem er udstyret med en spring-gaffel, som er et effektivt flugtredskab.
Bedst som man kigger, føler det lille kræ sig overbegloet og udløser spring-gaflen, der slynger dyret af sted i et spring, der er flere gange dets egen længde.

Kan findes hele året. De kommer tidlig frem om foråret.
Det er godt at have en lup med.
Du kan roligt tage dem i hånden. De er helt ufarlige.

Springhaler tilhører en 350 mill. gammel leddyr gruppe fundet i lag fra Devon tiden. De er blandt Jordens ældste landlevende leddyr.
Der findes omkring 6500 arter springhaler. Fanøs Strandengs-tornspringhale er én af arterne. Det er ikke undersøgt, hvor man arter springhaler, man kan finde på Fanø.

Springhalerne spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb, idet de er med til at nedbryde og omdanne organisk materiale. Ud over dette består deres føde af svampe, bakterier, plante materiale, nematoder og encellede dyr. Mange nytteorganismer passere dog deres fordøjelsessystem helt uskadte og de er derfor også med til at få sådanne spredt rundt i jorden.