Kendetegn

Danmarks største græshoppe. måler helt op til 50 mm inkl. læggebrodden.
Farven er helt grøn med en rødbrun stribe ned ad ryggen.
Munden er en kraftig bidemund.
Vingerne rager ud over bagkroppen. Antennerne kan være op til tre gange kroppens længde.
Hunnen har en lang nedadbøjet læggebrod på bagkroppen.
Den unge løvgræshoppe (nymfen) er grøn med sorte prikker.

Findested på Fanø

I haver, levende hegn, buske med højt vegetation.
Voksne sidder højt i vegetationen – nymfer sidder lavere.
Den er ikke så glad for at være i græssede og slåede områder.

Hvornår på Fanø

Juli til september.
Synger fra midt i juli måned.

Naturhistorie

Lever både af planteføde og andre insekter.
Æggene læges nede i jorden med hunnens læggebrod. Når æggene klækkes, så kommer der en nymfe, som ligner den voksne græshoppe men uden vinger. Efter flere hudskifter udvikles der vinger.
Stor grøn løvgræshoppe synger ved at gnide vingerne mod hinanden. Det er hannen, der synger, for at kalde en hun til sig. Sangen kan høres 100 m væk.

Kulturhistorie

Der er fundet fosiler med løvgræshopper mere end 300 mill. gamle.
Utallige forfattere har bragt græshoppen ind i deres prosa og lyrik.

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding juli 2026