Almindelig Orangekantarel. Foto Torben Christensen.
Almindelig Orangekantarel. Foto Torben Christensen
Almindelig Orangekantarel. Foto Torben Christensen
Almindelig Orange kantarel. Foto Torben Breckling Christensen.
Almindelig Orange kantarel. Foto Torben Breckling Christensen.
Almindelig orange kantarel. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Hat: 3-6 cm bred, lysegul til lyst orange (fra rand til midte), nedbøjet rand og ofte nedtrykt midte. Svagt filtet til nubret. Almindeligvis tør. Blød og nærmest sjasket efter regnvejr.
Lameller: Nedløbende, smalle og tætte.
Stok: 2-7 cm høj, 0.3-1,2 cm. Cylindrisk, ofte tilspidset forneden.
Lugt/smag i rå tilstand: Mild, næsten behagelig.
Findested på Fanø
Ret almindelig overalt hvor der er nåletræer.
Hvornår på Fanø
August- november.
Afløser Almindelig Kantarel i svampesæsonen.
Naturhistorie
Gennem tiderne er denne ”falske kantarel” ofte blevet forvekslet med Almindelig Kantarel. Hvis du har én i hver hånd vil du ikke være i tvivl.
Kulturhistorie
Almindelig Orangekantarel er spiselig, om end ikke særlig værdsat i det ganske land. OBS.: Nye oplysninger fortæller at den kan indeholde kræftfremkaldende stoffer. Da den alligevel er ret kedelig som spisesvamp, kan du ligeså godt lade den stå.
Vi er mange svampejægerbegyndere der har høstet den i den tro, at det var ”den rigtige” kantarel. Tro flytter som bekendt bjerge og i en flødestuvning – på ristet franskbrød, et par dråber citron, en dynge baconskiver – blev mødet med denne ”falske kantarel” en helt særlig glæde – men lad nu usikkerheden om dens ”indhold” vejrer tungere end forsøget om, at gøre den mere spiselig med div. kulinariske kunstgreb. Lad den stå indtil videre…..
Links
Kordinater
Siden er udarbejdet af: Torben Breckling.