”Guldsmedene stod ud over vandfladen med udkig gennem alle øjne og bagkroppen som haleror. De var som spundet af solstrålerne, der knitrede gyldent i deres vinger, og de brummede undervejs” skriver forfatteren og sådan er der mange, som har set dem ved Fanøs småsøer. De er også mange andre steder lige netop nu f.eks på et Fanøhus, som på fotoet med de to Blå mosaikguldsmede viser. De sidder i et parringshjul eller et heksehjul – det almindelige navn for nogle hundrede år siden.

Det er den måde det hele begynder for en guldsmed. Hannen griber en hun i nakken med noget så charmerende som bagkrobsvedhængene. De kan flyve rund sådan et stykke tid. Når hunnen er klar, så bøjer hun bagkroppen op til hannens parringsorgan. Det er her heksehjulet bliver dannet. Alt det kan foregå flyvende, men altså også på et Fanøhus på Vangled.

Efter parringen flyver Blå mosaikguldsmed til en lille sø – måske en havedam – for at lægge æg. Den borer æggene ind i vandplanter. Næste år klækkes æggene og en larve begynder livet i vandet som et grådigt rovdyr. Efter tre år i vandet kravler guldsmedelarven op på en vandplante og ud kommer en ny guldsmed.

Sådan har det været hvert år i 200 mill år. Guldsmedene er nogle af de ældste insekter vi har. Ur-guldsmeden var store med et vingefang på 70 cm. Måske skulle man være bange for dem den gang, men nu er der ingen grund til det. Blå mosaikguldsmed spiser bl.a. myg, så hyg om dem, hvis du får besøg i haven.
Læs mere om blå mosaikguldsmed ved at klikke her

Tekst og foto: Søren Vinding.