Det er ved den tid, man skal til at kigge efter blomster

En lang række blomster står på spring lige nu i Fanøs natur. De vil op og klare deres blomsterjob: Skaffe mad, formere sig og gøre klar til næste år. Det var det samme, de gjorde sidste år ved denne tid. Måske lidt ensformig for blomsterne, men hvor de dog gør os glade, når de springer ud.

Følfod
Følfod er én af dem. Den fokuserer så meget på formering, at den så hurtigt som muligt skyder sin stængel op med en hel kurvfuld gule blomster. Der står de, og de og byder de tidligste insekter velkommen. Det ender i frø og fnok, som kan bære frøene omkring lige som mælkebøtter. Bagefter kommer de store blade. De fanger solens lys og laver det om til energi i roden, så følfod igen næste sommer kan komme først.

Marts-viol
Marts-viol en anden. Den har fået navnet, selvom den sjældent, blomstrer i marts. I den kommende påske skulle man kunne finde den. Den dufter og har violernes violette farve. Begge dele lægger op til sex. De gamle grækere tog konsekvenserne, så den violette blomst var knyttet til Afrodite og hendes søn, Priapus, guddommen for haver og reproduktion.

Vår-gæslingeblomst
Fanøs helt specielle forårsblomst er den hvide Vår-gæslingeblomst. Den hører til i klitterne – er ikke stor, men kan stå så tæt, at klitterne bliver farvet hvide. Den skal i gang med sit blomsterjob hurtigt, fordi det er en lille blomst med en kort rod. Sandet i klitterne er i foråret stadig vandholdigt, men når solen står højt på himlen tørre sandet ud. Så er det svært at være Vår-gæslingeblomst, når man skal have sat frø.

Du kan se flere foto og læse mere om de tre forårsblomster ved at klikke på overskrifterne i teksten.
Skulle du savne nogle blomsternavne i denne klumme så find dem ved at bruge hjemmesidens søgefelt.

OBS. Klik på foto for at se dem i stort.

Tekst og foto: Søren Vinding. Foto af Følfod Randi Kiel Jensen.