Rejnfan – det ligner næsten en stavefejl, men det er navnet på en blomst, som endnu blomstrer og det langt ind i september. Årets sene insekter har derfor stadig steder at hente deres føde. Det er også den, som redder grøftekanten farver nu, når sommeren desværre er ved at klinge af. Af og til skrives plantenavnet Regnfang eller Guldknap, men Rejnfan er dens navn. Det stammer fra det tyske ”Rejn”, som betyder markskel, men ”fan” henviser til at planten står som en fane.

Nu ved du hvor du skal lede efter Rejnfan. Hvis du så også ser efter en urt med halvskærm, knapgule blomster og fjersnitdelte blade, så har du fundet Rejnfan. Den dufter krydret, så næsen kan også vise vej til blomsten.

Dens ry som en nyttig urt stammer fra dens stærke duft bl.a. af kamper. En tørret buket Rejnfan kan i køkkenet kan holde fluer væk. Hvis en pige lægger Rejnfan blomster i en stofpose og har den under højre armhule, så kan fyren slet ikke modstå hende. Placer man sit barn i røgen fra Rejnfan kunne intet ondt ramme barnet. Ved plantefarvning får man gyldne nuancer. Den kan bruges mod indvoldsorme – også hestes. Og biavlernes røg beroliger bierne bedre, hvis der brændes rejnfan af.

Alt det skriver V. J. Bøndegaard om i sin bog ”Folk og Flora” – også at Rejnfan i gamle lægebøger omtales som ”Herba immortalis”.  Det er latin og betyder ”Den udødelige urt”. Bøndegaard fortæller, at man tidligere brugte det let giftige urt til at gnide afdøde med – udødelig blev de ikke, men de undgik maddiker og andet utøj angreb dem.

Tekst og Foto: Søren Vinding.
Info -ark om rejnfan klik her.